Nakke

Piskesmæld, nakkesmerter, skuldersmerter, whiplash og IPAD nakke.

Piskesmæld og nakkesmerter er et kerneområde for Kranio-Sakral terapi behandling. På en meget blid og nænsom måde, kan muskler og ligamente afspændes. Roterede nakkehvirvler kan uden brug af pres, guides på plads.
Der er mange lag muskler i nakken, og særligt de inderste muskler, der hæfter på kraniekanten, kan volde problemer. Disse muskler har nervetråde, der er forbundet med centralnervesystemet og derfor kan spændinger i musklerne være årsag til smerter i nakke, hovedpine, svimmelhed og ubehag. Er der opstået rotationer i nakkehvirvler kan det påvirke de nerver, der løber omkring nakkehvirvlerne og medføre svimmelhed, spændinger, hovedpine, dårlig fordøjelse, uro, dårlig søvn m.m.
Med Kranio-Sakral terapi arbejdes der med kranie knoglernes indbyrdes kontakt, kranienerver, nakkehvirvler, bindevæv og muskler særligt omkring nakken.

Helkrops vurdering

I mange tilfælde vil der efter en helkrops vurdering indgå behandling af andre områder på kroppen, da eksempelvis et skævt bækken kan give nakkeproblemer. Vores vejrtrækning kan påvirke nakken. Hvis man har svært ved at trække vejret ned i maven, kan det skyldes at ribbene omkring mellemgulvsmusklen er for stive. Der kan sendes signaler fra det belastede sted ved mellemgulvsmusklen via Nerven Phrenicus til nakken og dette kan udløse nakke smerter. Derfor kan behandling af mellemgulvsmusklen også indgå i en nakkebehandling. Behandling af organerne kan være vejen til at løse en nakkeproblematik. Vagus nerven sender signaler fra organer, der er i ubalance, op til den øverste del af nakken, hvilket kan give nakkeproblemer.

Områder jeg har god erfaring med at behandle?

  • IPAD nakke
  • Nakkespændinger
  • Nakke stivhed
  • Nakke smerter
  • Piskesmæld
  • Skuldersmerter
  • Whiplash

IPAD nakke

Hvad er en IPAD nakke? Når vi kigger på en IPAD, mobil eller en bærbar PC bøjer de fleste hovedet forover. Det kan blive til mange timer i døgnet. Først sidder vi sådan i skolen eller på arbejdet. I pauserne tjekkes telefonen og hovedet bøjes stadig forover. Om aftenen fortsætter vi i samme spor i sofaen med en tablet, telefon eller bærebar PC. Vores hoved er meget tungt for nakken at bære. Alt efter hvor meget hoved bøjes forover, belaster det nakken med helt op til 25 kg ekstra i forhold til korrekt hoved stilling. Der dannes en “pukkel” på nakken, der hvor ryg og nakke mødes. Mange får spændinger, smerter og hovedpine som følge af fejlstillingen. IPAD nakke ses desværre helt fra børn i 10 års alderen og kan give nakkeproblemer resten af livet. Ved en konsultation i Klinik-Ege vil jeg arbejde afspænde med Kranio-Sakral terapi og bindevævsbehandling samt instruere i simple øvelser og instruktion i korrekt hoved stilling.

Nakkespændinger og smerter

Nakkespændinger er blevet en folkesygdom. Stillesiddende arbejde foran en PC, IPAD i sofaen om aftenen, tjekke mobiltelefon mange gange dagligt, er situationer, hvor vi har hovedet mere eller mindre foroverbøjet. Dette giver en forkert holdning og en stor belastning af hals og nakkemuskulatur med spændinger som resultat. Der kan opstå slid imellem led fladerne i nakken som følge af holdningen og små nervepåvirkninger vil efterhånden begynde at vise sig. En konsultation vil både indeholde behandling og vejledning i, hvordan der opnås en sundere holdning.

Kranio-Sakral terapi Piskesmæld

Jeg har god erfaring med at kunne hjælpe personer, der har fået piskesmæld. Jo hurtigere en behandling iværksættes efter ulykken, desto bedre resultat og mindre risiko for at spændinger og ubalancer forplanter sig i hele kroppen. Alt efter hvordan din krop er påvirket vil behandlingen sammensættes. En behandling vil ofte indeholde: afspænding af kranieknogler, bindevævsmembraner, kranienerver, hjernens blodforsyning, nakkehvirvler, kæbe, kraveben, brystben, brystkasse, skuldre, ryg og bækken.
Hvorfor gør det så ondt og hvorfor bliver nogle så påvirket af det? Ved et piskesmæld eller whiplash overstrækkes led kapsler og facetled imellem nakkehvirvler. Muskulatur og bindevæv i nakke og hals overstrækkes og trykket i cerebrospinalvæsken kan påvirkes. Alle de nævnte faktorer kan forårsage smerter og gener i nakke, hovedpine, svimmelhed, hukommelsesbesvær og koncentrationsbesvær.

IPAD nakke, nakkespændinger, nakkestivhed, nakkesmerter, piskesmæld, skuldersmerter, whiplash

Skuldersmerter

Skulder og rygmusklen Trapezius påvirkes meget af stress. Bliver vi pressede spænder kroppen automatisk op i Trapezius musklen og skuldrene hæves en ganske lille smule for at beskytte os. Er vi stressede eller pressede over længere tid, vil spændingen bliver mere og mere kroniske. Flere problemer kan støde til eksempelvis nakkesmerter, spændingshovedpine, fornemmelse af stivhed og skuldersmerter. For at arbejde med årsagen til spændingen må en behandling tilrettelægges således, at de kranienerver der påvirker skuldermusklerne afspændes og den generelle stresstilstand i kroppen mindskes. Afspænding af bindevævet på skuldrene vil ofte indgå i behandlingen samt gennemgang af klientens arbejdsstillinger.

Tantepukkel

En tantepukkel eller baronessepude – kært barn har mange navne er defineret ved at hovedet er let fremskudt og der opstår den bule, der hvor nakke og ryg mødes – ved den 7. nakkehvirvel. En tantepukkel er ofte forårsaget af kontorarbejde eller det at kigge på en skærm/tablet i mange timer. Når hovedet er let foroverbøjet, bruges der mange kræfter på at holde hovedet, der er meget tungt. Kroppen sparer energi ved at gøre muskler og bindevæv mere og mere stift og tantepuklen udvikles over tid. Ofte giver tantepuklen anledning til nakke-, skuldersmerter og spændingshovedpine.
En behandling mod tantepukkel vil tilrettelægges med afspænding af det stive bindevævsområde kombineret med afspænding af kranienerver, der søger for god funktion af området. Her ved faciliteres der udskillelse af ophobede affaldsstoffer og genetableres et bedre blodomløb og væskeflow.

Hvis du vil vide mere:

Nakkesmerter er ofte forbundet med hovedpine, vil du læse mere om hovedpine

Jeg efteruddanner Kranio-Sakral terapeuter på eget institut Institut for Kropsterapi og jeg har bl.a. kurserne KST-behandling af Nakke og piskesmæld og KST-behandling af hovedpine