Baby 0-1 år
Kranio-sakral terapi til spædbarn og baby hos certificeret Børne KST terapeut. Hjælp til stramt tungebånd, mavepine, uro, favoritside, gylp og sutteproblemer
Tillykke med det lille nye familiemedlem. I graviditeten er der mange tanker omkring det kommende barn: hvordan vil fødslen foregå, amning, søvn, søskende, vil alt gå nemt eller vil der opstå problemer.
Selv om en fødsel er det naturligste i verden, kan der opstå vrid og låsninger i barnets bløde knogler og kranie. Det samme gør sig gældende ved kejsersnit. En forskudt nakkehvirvel kan f.eks. påvirke motorik, adfærd og fordøjelse.
Kranio-Sakral terapi til et spædbarn, kræver en speciel uddannelse – netop fordi barnets system er så fint og så nyt. Tilgangen skal være endnu blidere og mere præcis end ved voksenbehandling. Ved en Kranio-Sakral behandling kan barnet blive forløst i nervesystemet og det fine bløde kranie og skelet kan få mulighed for at genfinde den oprindelige tilstand. En baby kan behandles lige efter fødslen – jo før desto bedre!
I Klinik-Ege behandles dit barn af en certificeret børne KST-terapeut og eksamineret Tungebåndsvejleder.
Alt efter symptomer kombineres KST behandling ofte med Børnesundhedsvejledning for at komme hele vejen rundt om problematikkerne.
Kranio-Sakral terapi til spædbarn og baby kan ofte hjælpe på:
- Babyer der er urolige
- C-facon /bananfacon
- De meget stille og alt for nemme børn
- Favoritside
- Fladt / skævt kranie
- Fordøjelsesproblemer
- Gylpeproblemer
- Kiss Kidd
- Kolik
- Luft i maven
- Mavesmerter
- Motoriske problemer
- Refluks
- Spændinger og udfordringer i forbindelse m/ stramt tungebånd
- Sutteproblemer
Stramt tungebånd, læbebånd og kindbånd
Jeg tilbyder vurdering og behandling af børn med stramt tungebånd, læbebånd og kindbånd. Som eksamineret Tungebåndsvejleder og specialuddannet børne KST-terapeut kan jeg tilrettelægge forløb, der inkluderer undersøgelse, behandling og øvelser før og efter klip. Behandlingen fokuserer på at lindre spændinger og forbedre barnets velbefindende. Jeg vejleder også i aftercare for at sikre optimale resultater. Du kan læse mere her https://klinik-ege.dk/kranio-sakral-terapi-baby/stramt-tungebaand/
Søvnproblemer
Spædbørn kan være urolige og have svært at falde til ro og i søvn, fordi noget spænder i kroppen eller fordi noget gør ondt og kan være et resultat af et vrid eller stræk under fødslen. Indsovningsproblemer eller mange opvågninger kan skyldes stress eller ubalance i Nervus Vagus eller nervesystemet generelt. Kranio-Sakral terapi kan ofte afbalancere systemet, så barnet generelt får mere ro og letter kan falde i søvn og forblive i søvnen.
Kolik, refluks og mavesmerter
Spændingerne kan påvirke nervesystemet og en række problemer kan opstå som følger heraf bl.a. problemer med gylp, mavesmerter, kolik, luft og sutteproblemer.
Spændinger og fejlstillinger kan også resultere i at barnet får en favoritside med risiko for udvikling af et skævt kranie. Ligeledes kan C-facon eller bananfacon, som det også kaldes skyldes spændinger og fejlstillinger efter fødslen.
Det er der heldigvis noget at gøre ved. Med blid Kranio-Sakral terapi kan barnet ofte hjælpes med ganske få behandlinger. Behandlingen kombineres med øvelser, der støtter op om behandlingen, som I kan lave hjemme.
Film om Refluks og behandling heraf.
Fladt og skævt baghoved
Børn der ligger over længere tid på baghovedet har tendens til at få et fladt baghoved, da kraniet er meget blødt og formbart i den første tid. Et barn med en favoritside har tendens til at blive flad i den ene side af baghovedet. favoritsiden opstår oftest pga. en rotation i en eller flere nakkehvirvler. Med blid Kranio-Sakral terapi er det muligt at arbejde med nakkehvirvler, kraniets suturer og spændinger i baghoved og nakke, med det formål at kraniet “folder sig ud” og vender tilbage til sin oprindelige facon. Nb! behandlingen kan ikke gøre det alene. Aflastning af det flade sted er samtidig nødvendigt
Har dit barn større søskende, kan du læse mere om behandling af børnehavebørn og skolebørn
Jeg efteruddanner KST terapeuter, der ønsker at bliver specialister i babybehandling og jeg har derfor at al viden omkring børnebehandling helt up to date. Læs om kurset Graviditet, fødsel og den første tid