Stress

Kranio-Sakral terapi – Stress og stressrelaterede lidelser

Få hjælp til stressrelaterede lidelser i Klinik-Ege. Stress er desværre blevet en udbredt folkesygdom i DK som ofte er udløst af for store belastninger over længere tid, både fra job og privatliv.

Hvad sker der når vi bliver stressede?

Det handler om det autonome nervesystems, om består af det sympatiske-, og det parasympatiske nervesystem. Der udvikles en skæv balance i nervesystemet. Kroppen mister evnen til at skifte mellem de to systemer, som er nødvendigt for at have det godt og være et afbalanceret menneske.

I en stresstilstand er nervesystemet låst i det sympatiske nervesystem også kaldet i kamp/flugt tilstand og kroppen vil reagere som om, du er udsat for livstruende påvirkninger og gøre dig parat til at kæmpe eller flygte.

De fleste reagerer i første omgang således:


• Kort lunte
• Reaktion, før du tænker
• Hovedpine
• Vrede, aggression og frustration
• Lyst til at flygte fra det hele
• Rastløshed, svært ved at slappe af
• Nervøsitet
• Søvnproblemer
• Spændinger i nakke og skuldre
• Spændinger i hele kroppen

På længere sigt kan det ofte vise sig således:

• Koncentrationsbesvær
• Svært ved at overskue din dagligdag
• Angst
• Følelse af at være i en dykkerklokke
• Følelse af ikke rigtig at være tilstede i nuet
• Nedtrykthed
• Depression
• Fordøjelsesproblemer
• Sovende/sitrende fornemmelse i kroppen
• Søvnproblemer

Kranio-Sakral terapi og Stress

Alle de listede problematikker bunder i ubalancer i nervesystemet og her kommer KST ind med sin force, da det netop er nervesystemet der arbejdes med i denne behandlingsform.
De fleste klienter vil for hver behandling mærke en savnet ro i krop og hoved, der langsom begynder at integrere sig i hele systemet. Ved stress behandling skal du regne med minimum 5 behandler. Mange har brug for behandling over en længere periode. Jeg har god erfaring med Kranio-Sakral terapi til stress og relaterede lidelser.

Spændinger

Mange vil i en stresstilstand have problemer med hovedpine eller nakke-, og skulderspændinger, fordi den store Trapezius muskel (det skraverede felt på tegningen) automatisk hæves, når nervesystemet fornemmer at der er fare på færde. Står tilstanden på over længere tid, bliver spændingen i musklen mere og mere statisk og hovedpine og spændinger kan støde til. Du kan læse mere her om spændingshovedpine og nakke-, skulderspændinger.

Skulderspændinger, nakkesmerter, spændingshovedpine, stress,

Traumer

Et traume / chok efter en ulykke eller hændelse, kan sidde i kroppen i årevis, hvis du ikke får hjælp til at få det ud af systemet. Nervesystemet “husker” og du kan blive overrasket over, at komme i en bestemt ubehagelig sindstilstand i bestemte situationer og undre dig over, at det nu rammer dig igen.
Ved afbalancering af nervesystemet, kan du blive hjulpet til at komme af med nogle af de ting, “du slæber rundt med i rygsækken”.

Kranio-Sakral terapi – Stress

Vil du vide mere, er du velkommen til at kontakte mig

Er du interesseret i Kranio-sakral terapi uddannelse, kan du læse om vores skole “Institut for Kropsterapi” her