For tidelig fødsel - sansemotoriske integrations problemer

En lille fortælling om Frida’s forløb hos Mette.

Rigtig meget var svært for Frida, som er født 6 uger for tidligt. At gå i dagpleje, at finde ro derhjemme, at sove, at være sammen med mange mennesker, at rumme nye ting, osv…
Efter mange frustrationer over Fridas voldsomme temperament og dårlige sovevaner, valgte vi at bestille en tid hos Mette. Nok med håbet om, at der ville være en markant ændring at mærke på Frida, nærmest inden vi havde afsluttet behandlingen den første dag.

Den kom dog ikke …tvært i mod var Frida om muligt mere pylret og havde endnu sværere ved at være i sig selv…
Alligevel - efter nogle dage kunne vi fornemme, at det var lidt nemmere for vores lille pige at mærke verden. Vi tror, at grunden til at Frida var ekstra pylret efter behandlingerne hos Mette, netop var fordi Mette havde fået fat i de steder i kroppen, som har været generende for Frida, hvilket efterfølgende havde givet hende ømhed i kroppen, der forsvandt i løbet af nogle dage.

Vi fik også forskellige øvelser af Mette, som vi kunne prøve på Frida og vi er ikke i tvivl om, at Frida meget hurtigt nærmest selv opsøgte situationer, hvor vi kunne lave disse øvelser. De var rigtig gode for hende.
Efter 5 behandlinger hos Mette, har Frida efterhånden ændret sig til en lille pige, som hviler meget bedre i sig selv, leger godt og er super dygtig motorisk. Lige så langsomt er det også blevet nemmere for Frida, at rumme de andre børn i dagplejen.

Det har været rigtig rart for både Frida og os som forældre, at komme hos Mette. Der er altid en behagelig atmosfære og al behandling har forgået helt på Fridas præmisser og i hendes tempo.







Facebook