Kranio Sakral Terapi påvirker hele nervesystemet positivt og dermed også alle kroppens funktioner.
Jeg arbejder primært med Kranio Sakral Terapi (biomekanisk og biodynamisk) men kombinerer behandlingerne med andre behandlingsformer som er et rigtig godt supplement til terapiformen:
Rosenberg teknik / Bindevævsmassage og Tensegrity.
Kranio Sakral Terapi (KST)

 

Kranio-sakral terapi har sit navn efter det Kranio Sakrale systemet, som består af knoglerne i kraniet, ansigtet, rygsøjlen og korsbenet samt membranerne, der holder hjernen på plads, og cerebrospinalvæsken, som cirkulerer omkring hjernen.

En KST behandling har til formål at frigøre evt. spændinger i leddene mellem knoglerne, afspænde membranerne og forbedre hjernevæskens og blodets cirkulation. Det er nødvendigt for hjernens funktion, at Kranio Sakral systemet fungerer optimalt.

Kraniosakral terapi er ideelt til problemer omkring kraniet eksempelvis afhjælpning af hovedpine og migræne, kæbespændinger, bihulebetændelse og pandehulebtændelse.

Det handler om balance

Ligesom med det meste andet her i livet handler det om at bringe balance i tingene. Når vores nerver er kommet i klemme eller kroppen ud af balance, kan det ses og mærkes.

Ubalancer i nervesystemet. Ubalancer og problemer i nervesystemet kan stamme fra fødslen, fra ulykker eller slag, ligesom langvarig dårlig kropsholdning eller et besøg hos tandlægen kan sætte gang i en dårlig spiral.

Stress, hormon forstyrrelser og følelsesmæssige problemer. Ubalancer i Kranio Sakral systemet kan give vidt forskellige symptomer – mange af dem kender vi som klassiske symptomer på stress, men også følelsesmæssige og hormonelle problemer kan stamme herfra.

 Se youtube film om kranients opbygning http://www.youtube.com/watch?v=Nc5IRj3OJhE


Kranienervernes funktion
Den 2.,3.,4. og 6. kranienerve går til øjets funktioner og afbalancering af disse kranienerver kan afhjælpe problemer omkring øjet, synsforstyrrelser og ordblindhed.

Den 5. kranienerve styrer den tredelte ansigtsnerve trigenimus, vores tyggemuskler og trommehindens- spænding. Afspænding heraf kan afhjælpe trigenimus neuralgi, mellemørebetændelse, hørelse og tandpine.

Den 7. kranienerve går til smagsbaner, spytkirtel og ansigtsmuskler.

Den 8., 9. og 10. kranienerve står for øre, hørelse og ligevægt, hvorfor afbalancering af denne kan løse problemer som nedsat hørelse, mellemørebetændelse, tinnitus, balance og svimmelhed.

Den 10. kranienerve går også til vores indre organer og fordøjelse, hvorfor en afklemning af denne kan give maveproblemer, forstoppelse og kolik.

Den 11. kranienerve går til vores nakke og skuldre og afbalancering af denne nerve kan afhjælpe muskelspændinger og myoser i nakke og skuldre.


Oprindelse
KST blev opfundet af den amerikanske læge William G. Sutherland i starten af 1900-tallet, hvor det blev en del af lægeuddannelsen på de osteopatiske skoler



Biodynamisk Kranio Sakral terapi (BKST)

 

En behandling med Biodynamisk Kranio-Sakral Terapi både adskiller sig fra og ligner en almindelig behandling med Kranio-Sakral Terapi. Den helt store forskel ligger i, hvor aktiviteten under behandlingen kommer fra. Ved en almindelig Kranio-Sakral Terapi-behandling er behandleren som regel relativt aktiv – flytter hænderne en del gange og tester og korrigerer kraniet og resten af kroppen mærkbart.

En BKST behandling er lidt anderledes, idet behandleren ikke længere er så tydeligt aktiv – aktiviteten er mere subtil fra behandlerens side. Det er vigtigt at behandleren kan forholde sig roligt og neutralt – ikke gøre så meget fysisk med kroppen, men i stedet lytte mere til kroppens aktivitet. Denne lytten med hænderne – er en lytten til  kroppens mange forskellige aktiviteter. Kroppen arbejder 24 timer i døgnet for at hjælpe os tilbage mod balance. Disse aktiviteter, lytter og forholder behandleren sig til og støtter kroppens egen rebalancering.


Oprindelse

Den starter, hvor KST’s skaber Dr. William G. Sutherland sluttede – efter 54 års fordybelse. Dr. Sutherland var i begyndelsen meget fysisk og meget aktiv, når han behandlede og han udførte mange KST teknikker på sine klienter.

Gennem årene blev han mere og mere blid og skiftede sit fokus til i højere grad at lytte til klientens system med sine hænder. Herved opdagede han, at klienten faktisk allerede havde en “indbygget” behandlingsplan klar. Denne plan har mange navne: kroppens selvregulerende mekanismer, kroppens selvhelbredende iboende behandlingsplan eller kroppens The Embryonic Forces (TEF) – altså de embryologiske kræfter.

Det er netop disse kræfter der kontaktes / hjælpes / støttes ved en biodynamisk KST behandling. En hjælp til kroppens egne selvhelbredende kræfter, så kroppen healer og reparerer sig selv. 


Tilgangen i klinikken

Jeg har en længerevarende uddannelse indenfor begge grene af Kranio Sakral terapi og vurderer i den pågældende situation hvilken type, der er mest hensigtsmæssig at bruge. 

 



Bindevævsmassage og Tensegity

 

Rosenberg Teknik® - en speciel form for Bindevævsmassage, der gør det muligt at arbejde i dybden i kroppen med et let tryk. Rosenberg Teknik® er en unik behandlings- form, som samtidig arbejder med nervesystemet, musklerne og bindevævet.

Kropsholdning
Behandlingen er blid, behagelig, specifik, nem og effektiv til at rette kroppen op og kan give en bedre kropsholdning, mere graciøse bevægelser, øget fleksibilitet, forbedret vejrtrækning og en markant fornemmelse af velbehag.

Bindevævsmassage er særdeles velegnet til eksempelvis smerter i forbindelse med skulder og nakke, rygsmerter og lændesmerter, men også smerter i armene som tennisalbue og musearme. På grund af den blide tilgang, er behandlingsformen meget velegnet til behandling af piskesmæld / whiplash.

Teknikken benyttes på specifikke steder på kroppen og der anvendes triggerpunkter, akupunkturpunkter, meridianer og „akupunkturstriber.“

Baggrund
Teknikkerne bygger på den sidste nye forskning i vestlig biokemi, biofysik og mikroanatomi, kombineret med en unik model af bindevævsopbygning fra det 5.000 år gamle kinesiske akupunktursystem.

___________________________________

Tensegrity
 
Spændinger
En behandling med tensegrity er ideel til at løsne spændinger i muskler, smerter i led og stivhed i bevægelser. Tensegrity giver en fornemmelse af velvære, en forøgelse af fleksibilitet og en fornyelse i hele muskel-skelet-systemet.
Spændingsmønstre i muskel-skelet-systemet stammer fra gentagende bevægelser, vores vante følelsesudtryk (kropssprog) og/eller traumer.

Traume
Tensegrity er suverænt til at afdække hvor det fysiske spændingscenter fra et trauma sidder.

Kroniske spændinger
Tensegrity kan løsne kroniske spændinger. Muskler og bindevæv binder vores knogler sammen. Muskelspændinger trækker leddene sammen og her kan der med Tensegrity blidt og behageligt åbne sammentrukne led i kroppen.

Sammenfald og stivhed
Som ung lægger man ikke meget mærke til disse steder med opsamlede spændinger. Når man bliver ældre, mærker vi ofte smerterne og stivheden. Når man bliver gammel trækker disse steder sig sammen, og man bliver krumbøjet - man bliver foroverbøjet, halter lidt og har vejrtrækningsbesvær. Til sidst har man svært ved at gå og mister balancen.
Tensegrity kan hjælpe med at genvinde kroppens tidligere holdning og smidighed.


Facebook